Om mig

Jeg hedder Morten Snog Dahl.
Jeg er 34 og arbejder med healing, coaching og undervisning. Derudover har jeg daglig pædagogisk arbejde med mennesker med specielle behov.
Jeg har en stor nysgerrighed for, hvordan vi kan udvikle os og få et bedre liv. Jeg tror, vi alle har noget unikt i os, som vi kan finde frem ved at se indad og arbejde med os selv og skabe kontakt til hjertet.
Jeg har arbejdet med healing og personlig udvikling siden 2012.
Her har jeg taget uddannelser og kurser i shamanisme og healing samt en coachinguddannelse.
Jeg tror den største gave vi mennesker kan få er at lære hvordan vi harmonisk kan være med os selv og forstå os selv - Og bare at være uden redigering med accept af alt hvad vi er. Heraf udspringer kærligheden til os selv og den kan vi gå ud i verden med.
"Vi må finde vores egene indre frø og dyrke de indre blomster. Med disse kan vi sprede skønheden i verden"
Shamanisme
Shamanisme har været en stor inspiration for mig. At lære hvordan folkefærd, kulturer og vores forfædre over hele verden igennem tusindvis af år har haft en stærk forbindelse til naturen, menneskene og den åndelige verden. Shamanisme fortæller om, hvordan alt omkring os er levende og har en bevidsthed.
Jeg har bl.a. oplevet shamanisme i Grønland, Peru, Danmark og Norden. På trods af de forskellige historier og kulturer landende imellem så fortæller de alle, hvordan den åndelig verden altid er med os, og ønsker at hjælpe og støtte os i vores udvikling og liv her på jorden. Det kræver bare at vi beder om hjælpen. Og ved at vi søger indad og ud i naturen, så får vi svar.
Selvom shamanisme med dens ritualer og mysticisme kan virke gammeldags og forældet for vores civiliserede liv, så bærer den på værdifuld visdom og budskaber om, hvordan vi mennesker kan leve et godt liv her på jorden, i harmoni med hinanden, med naturen, og vores omgivelser. Vigtigst hvordan vi kan være i kontakt med vores personlige kraft og en indre sandhed.
